Forkølelse hos babyer og børn

I de første leveår bliver børn og babyer ofte forkølede. Babyer og børn op til 2-års alderen bliver normalt ikke immune over for den virus, de er blevet smittet af. Ældre børn bliver derimod ofte immune over for virussen, og det er vigtigt for opbygningen af immunforsvaret. Hver gang et barn får en infektion, dannes der nemlig antistoffer, som giver dem en vis immunitet mod fremtidige infektioner. Fra og med 10-års alderen bliver børn ikke forkølede oftere end voksne.

Symptomer

Børn og babyer plejer at få de samme symptomer som voksne ved forkølelse – hoste, ondt i halsen, løbende næse, nysen og at man bliver stoppet i næsen – men de får oftere alvorligere gener og også feber. En anden forskel er, at en forkølelse hos babyer og småbørn ofte medfører falsk strubehoste eller mellemørebetændelse. Lige som hos voksne går forkølelser og influenza hos børn oftest over af sig selv, men der findes måder til at lindre symptomerne og forkorte sygdomsperioden:

  • Sørg for, at barnet får så megen hvile som muligt. Hvis barnet har feber, skal det blive hjemme fra børnehave eller skole.
  • Giv barnet meget at drikke.
  • Rens næsen med saltvandsopløsning for at lindre tilstoppet næse.
  • Brug en forkølelsesspray til at hæmme væksten af virus i næseslimhinden og fremme helbredelsen af infektionen. Der findes spray, som er godkendt til børn helt nede fra 1-års alderen.
  • Hvis barnet har høj feber, kan du give det receptfri smerte- og febernedsættende medicin, men du må ikke give febernedsættende medicin unødigt, eftersom feber er en del af kroppens naturlige forsvar mod infektioner.

Almindelige forkølelser og influenza hos babyer og børn er næsten altid forårsaget af virus og ikke bakterier. Hvis barnet får meget høj feber, ondt i ørerne, svært ved at trække vejret eller pludselig får det dårligere, bør du dog kontakte en læge, eftersom det kan tyde på komplikationer, som kræver lægebehandling.

Den kliniske evaluering af Viruseptin® indeholder ikke data på den nye coronavirus, COVID-19