Spørgsmål og svar om forkølelse og Viruseptin®

Hvad er den bedste måde til at modvirke forkølelse?

God håndhygiejne, en varieret kost, tilstrækkeligt med søvn og tilpas megen motion giver en god basisbeskyttelse mod forkølelse og influenza. Men hvis dit immunforsvar er nedsat, eller hvis du gerne vil have lidt ekstra beskyttelse mod virus i forkølelsestider, kan receptfrie produkter som Viruseptin® være en effektiv beskyttelse mod virusinfektioner i mund og svælg, og hvis forkølelsen allerede er brudt ud, kan Viruseptin® forkorte sygdomsperioden og mindske risikoen for, at infektionen vender tilbage.

Hvad er Viruseptin®?

Viruseptin® mund- og næsespray er et receptfrit produkt, som kan forebygge og modvirke forkølelse og influenzalignende symptomer. Sprayen indeholder det aktive stof iota-carrageenan, et stof som udvindes af havalger og som kan have en virushæmmende effekt. Iota-carrageenan virker ved at fugte slimhinderne i de øvre luftveje og danne en fysisk barriere mod virus. Samtidig indkapsles viruspartiklerne, så det bliver sværere for dem at sætte sig fast i slimhinden og formere sig.

Hvad er forskellen mellem Viruseptin® og en almindelig næsespray?

Både Viruseptin® og almindelig næsespray mod stoppet næse kan anvendes til at lindre symptomerne, når du får en infektion i de øvre luftveje. Den største forskel er, at Viruseptin® også kan modvirke forkølelse ved at reducere virusmængden i slimhinderne og danne en fysisk barriere mod virus.

Hvem kan anvende Viruseptin®?

Hele familien! Viruseptin® er testet på og godkendt til børn hele nede fra 1-års alderen. Den kan også anvendes af gravide og ammende kvinder.

Hvor længe kan jeg bruge Viruseptin®?

Der findes ingen øvre grænse for, hvor lang tid, du kan bruge Viruseptin®. Du bør dog stoppe med at bruge produktet, når symptomerne er forsvundet. Der er ingen kendte bivirkninger og der er intet potentiale for afhængighed eller risiko for overdosering.

Kan Viruseptin® hjælpe med at stoppe hoste?

Viruseptin® behandler både hoste og andre forkølelsessymptomer. Hvis du har hoste, er hæs eller tør i halsen, fordi du har røget, sunget eller snakket meget, kan Viruseptin® mundspray lindre dine gener ved at fugte slimhinden i munden og svælget. Fugtningen forebygger også virusangreb og andre gener, som kan forværres af en tør eller irriteret slimhinde i svælget.

Kan jeg anvende mundsprayen og næsesprayen sammen?

Absolut! Både mundsprayen og næsesprayen gør det sværere for virus at sætte sig fast og formere sig hurtigt på forskellige steder, så det giver den bedste og mest heldækkende beskyttelse mod forkølelsessymptomer, hvis man anvender dem sammen. For at opnå den bedste effekt skal du begynde at bruge sprayen, så snart du begynder at mærke symptomerne.

Hvor længe varer effekten af sprayen?

Når du anvender Viruseptin® næsespray, dannes der en beskyttende film på næseslimhinden, som opretholdes i cirka fire timer, efter du har sprayet næsen. For at opnå den bedste effekt mod forkølelsessymptomer bør du anvende sprayen mindst tre gange om dagen.

Hvornår skal jeg søge læge for en luftvejsinfektion?

Forkølelsessymptomer er oftest værst i de første dage for derefter at aftage gradvist. Hvis du har anvendt Viruseptin® i nogle dage og alligevel begynder at føle dig dårligere eller får høj feber, bør du kontakte lægen. En forkølelse er normalt ufarlig, men kan sommetider medføre alvorligere følgesygdomme, som kan kræve lægebehandling. Risikoen for at blive ramt af følgesygdomme er større for personer over 65 år, diabetikere, hjertesyge, overvægtige og personer, som har nedsat immunforsvar eller lungefunktion.

Den kliniske evaluering af Viruseptin® indeholder ikke data på den nye coronavirus, COVID-19