Forskellen mellem bakterier og virus

Hvad er bakterier?

Bakterier er meget små, encellede organismer, der findes overalt, både i kroppen og i vores omgivelser. De formerer sig hurtigt ved deling og er meget dygtige til at tilpasse sig, hvilket betyder, at de kan leve i ekstreme miljøer, hvor der ikke findes andet liv. I menneskets krop findes der cirka ti gange flere bakterier end menneskelige celler, blandt andet på huden, i mave-tarm-kanalen, i mundhulen og på kønsorganerne. De fleste bakterier er gode for os og bidrager til at beskytte kroppen mod infektioner ved at fortrænge skadelige bakterier og stimulere immunforsvaret. I tarmene lever der for eksempel mange godartede bakterier, som hjælper os med at optage næringsstofferne i maden, og som producerer stoffer, der er vigtige for, at kroppen kan fungere normalt. Bakterierne i tarmen kaldes normalt for mikrobiotaen og betragtes i dag af mange forskere som et selvstændigt organ.

Desværre findes der også en del bakterier, som kan forårsage sygdom, såkaldte patogene bakterier. Borrelia, kighoste, tuberkulose, klamydia, pneumokokker og salmonella er nogle eksempler på bakteriesygdomme. 

Hvad er forskellen mellem bakterier og virus?

Både virus og bakterier kan gøre os syge ved at inficere kroppen, og de smitter på stort set samme måde. Men der er også meget, der adskiller dem. Bakterier er større end virus og kan leve og trives stort set hvor som helst, mens virus kun kan formere sig ved at invadere levende celler. Bakterieinfektioner og virusinfektioner behandles også på forskellige måder. Der findes ikke så mange lægemidler mod virussygdomme, og mens antibiotika er effektive mod bakterier, er de helt virkningsløse mod virus. Derimod kan man vaccinere sig mod visse virus.

Den kliniske evaluering af Viruseptin® indeholder ikke data på den nye coronavirus, COVID-19