Forkølelse

Hvad er forkølelse 

Voksne bliver i gennemsnit forkølede 1-2 gange om året og børn betydeligt oftere end det. Det skyldes dels, at forkølelsesvirus smitter let både gennem luften og ved direkte kontakt, og dels at der findes over 600 forkølelsesvirus, som immunforsvaret skal holde rede på. Rhinovirussen, som findes i over 100 forskellige varianter, er den mest almindelige forkølelsesvirus. 

De fleste forkølelser er milde og forsvinder af sig selv i løbet af 1-2 uger. Hvis du har en forkølelse, som ikke rigtig vil gå over, kan det skyldes, at én slags virus har afløst en anden, og at du i virkeligheden har fået to forkølelser lige efter hinanden. Det er i sig selv ikke noget at være bekymret over. Men hvis du har en langvarig forkølelse i kombination med symptomer fra ørerne, halsen, luftrøret eller bihulerne, kan det tyde på, at du har fået en følgesygdom. Du bør i så fald søge læge. Det gælder også, hvis du har en langvarig forkølelse med feber, som har varet i mere end fire døgn eller som vender tilbage, efter at du har været feberfri i et stykke tid. 

Forskellen mellem forkølelse og influenza 

Forkølelse og influenza er forårsaget af helt forskellige virusgrupper, men begge kan give de samme symptomer i begyndelsen af sygdomsforløbet – træthed, snue, hoste og ondt i halsen. Forkølelser er som regel ganske milde infektioner, som ikke kræver sygefravær, mens influenza giver alvorligere symptomer, som opstår pludseligt og varer i længere tid end ved en almindelig forkølelse.  

Pludselige muskelsmerter, appetitløshed, ekstrem træthed og feber på 39-40 grader er typiske influenzasymptomer. Feberen kan vare i tre til fem dage, og det er ikke usædvanligt, at man er sengeliggende i 1-2 uger ved influenza. En forkølelse kan også give feber, men så drejer det sig i de allerfleste tilfælde om relativt lave temperaturer og primært i børn. 

Hvem får forkølelse og influenza? 

Forkølelse er en af vores allermest almindelige infektionssygdomme, og den rammer alle, gamle som unge. Voksne bliver i gennemsnit forkølede 1-2 gange om året, mens børn kan få så mange som 6-10 forkølelser pr. år, eftersom de endnu ikke har et fuldt udviklet immunforsvar. 

Desuden bryder der hver vinter influenzaepidemier ud, som rammer 5–15 procent af alle voksne og 20–30 procent af alle børn. Det betyder, at op til 3 millioner voksne og 1½ millioner børn i Skandinavien får influenza hvert år. Også forkølelser er mest almindelige i vinterhalvåret, når vi tilbringer mere tid indendørs, hvor virus lettere spredes. Børnehaver, skoler og andre miljøer, hvor mennesker færdes tæt på hinanden, er typiske smittesteder for de virus, som forårsager forkølelse og influenza. 

Sådan genkender du forkølelsessymptomerne 

Føler du dig mere træt end normalt og generelt sløv? Så kan det være, at en forkølelse er på vej til at bryde ud. En generel følelse af sygdom i kroppen er ofte det første symptom, som viser sig ved en forkølelse, men det plejer snart at blive efterfulgt af flere tegn på infektion. Løbende næse, hoste, ondt i halsen, let feber og at man bliver stoppet i næsen, er klassiske forkølelsessymptomer. 

En gang imellem sker det, at en forkølelse forveksles med influenza, eftersom begge er virusinfektioner, der giver betændelse i luftvejene og lignende symptomer, men der er en del forskelle. En af forskellene er, at forkølelsessymptomer er mildere og plejer at komme snigende, mens influenza som regel slår til hurtigt med ondt i kroppen og høj feber. Influenza varer også ved i længere tid end en almindelig forkølelse. 

Almindelige symptomer ved forkølelse 

• Nysen
• Løbende næse 
• Stoppet næse 
• Hoste/hoste med slim 
• Ondt i halsen 
• Hæshed 
• Hovedpine
• Ondt i kroppen 
• Trykken i bihulerne 
• Let feber (hyppigst hos børn) 
• Manglende appetit 

Lungebetændelse og andre følgesygdomme 

Hvis dine forkølelsessymptomer bliver værre, eller du får nye gener, for eksempel feber, når du burde begynde at få det bedre, skal du søge læge. Det kan tyde på, at du har fået en følgesygdom, som kan kræve lægebehandling og i nogle tilfælde indlæggelse på hospital. Hos ældre kan influenzaen sommetider komme snigende som en mild infektion, så hvis du er over 65 år eller tilhører en risikogruppe, skal du være ekstra opmærksom på dine symptomer. 

Lungebetændelse 

En forkølelse, som forværres efter fire til fem dage og giver feber i kombination med alvorligere symptomer i luftvejene, kan have gået over til lungebetændelse. Åndenød, smerter i brystet ved dybe vejrtrækninger og langvarig hoste med misfarvet slim er almindelige symptomer på lungebetændelse. Det kan også ske, at du får kuldegysninger, hovedpine og større træthed end normalt. Små børn kan få andre symptomer end voksne, som for eksempel hvæsende eller pibende vejrtrækning, svag, stødende hoste, manglende energi, opkastninger og mavesmerter. 

Oftest er det bakterier som pneumokokker, der forårsager lungebetændelse, især hos små barn og voksne over 50 år, men det kan også være virus som RS-virus eller influenzavirus, der ligger bag. Sommetider kan en forkølelse eller influenza gå over til lungebetændelse. Det skyldes, at forkølelses- eller influenzavirussen har beskadiget slimhinden i luftvejene, så den ikke kan modstå et virus. 

Bakteriel lungebetændelse behandles normalt med antibiotika og går oftest over i løbet af en måned, men for infektioner, som er forårsaget af virus, findes der i dag ingen effektiv behandling. For visse risikogrupper, for eksempel personer med kroniske sygdomme eller midlertidigt nedsat immunforsvar, kan en lungebetændelse i værste fald blive livstruende. Hvis du tilhører en risikogruppe, kan du blive vaccineret mod pneumokokker for at mindske risikoen for at blive smittet. 

Halsbetændelse  

En forkølelse, som bliver værre i kombination med ondt i halsen og vanskeligheder med at synke kan betyde, at du har fået halsbetændelse. Høj feber, hovedpine og hævede og ømme lymfekirtler er andre almindelige symptomer på halsbetændelse. 

Halsbetændelse er en infektion i mandlerne, som oftest er forårsaget af en streptokokbakterie, men den kan også være forårsaget af virus. Sygdommen er især almindelig blandt børn og unge og kan spredes hurtigt blandt børnegrupper i børnehaver og skoler. Halsbetændelse kan gå over af sig selv, men kan behandles med antibiotika, hvis det er bakterier, der er årsagen, og du har alvorlige gener. 

Bihulebetændelse 

Sommetider kan forkølelsesvirus sprede sig fra næsens slimhinde til bihulernes slimhinde, hvor de forårsager en bihulebetændelse. Det viser sig normalt ved, at du får ondt i kinderne eller panden, snot der løber bagud, dårligere lugtesans eller mærker et tryk mod tænderne i overkæben. Ofte er symptomerne værre i den ene side. 

Bihulebetændelse kan lindres ved næseskylning og næsespray mod stoppet næse og forsvinder ofte af sig selv. Sværere tilfælde kan dog kræve lægebehandling. Det er som oftest voksne og større børn, der rammes af bihulebetændelse, eftersom bihulerne ikke er fuldt udviklede hos små børn. 

Mellemørebetændelse

Når du er forkølet, bliver det lettere for bakterier at sætte sig fast i slimhinderne i næsen og ørerne, hvilket igen kan medføre en infektion i mellemøret. Ved mellemørebetændelse dannes der betændelse bag trommehinden, som også bliver rød og svulmer op. Sommetider bliver trykket på trommehinden så højt, at den revner, og pusset løber ud, noget som gør meget ondt. 

Mellemørebetændelse er en almindelig komplikation ved forkølelse hos børn, men er relativt sjældent hos voksne. Infektionen kan give vedvarende smerter i ørerne, som ofte begynder om aftenen eller natten. Andre symptomer er feber og nedsat hørelse, eller at det føles, som om man har propper i ørerne. Ofte går generne over af sig selv efter nogle dage, men sommetider er det nødvendigt med lægebehandling. Børn og voksne, som rammes af hyppigt tilbagevendende mellemørebetændelser, kan få indopereret et lille plastrør i øret. Røret gør, at der ikke opsamles så megen væske bag trommehinden, og at trykket bliver lavere, samt at risikoen for betændelse reduceres. 

Grupper med øget risiko for følgesygdomme 

• Personer over 65 år 
• Gravide 
• Overvægtige
• Diabetikere 
• Personer med hjerte-kar-sygdomme 
• Personer med kroniske lungesygdomme som KOL eller svær astma 
• Personer med kronisk lever- eller nyresvigt 
• Personer, som har kraftigt nedsat immunforsvar af andre grunde 

Tips til at lindre og bekæmpe forkølelse 

At forebygge infektion er selvfølgelig det allerbedste forsvar mod forkølelse og influenza, men hvis du allerede er blevet syg, findes der både husråd, lægemidler og medicinsk udstyr, der kan hjælpe dig med at bekæmpe forkølelsen. 

Generelle råd 

• Drik rigeligt med væske
• Sov med hovedet højt for at dæmpe hævelsen i næseslimhinden
• Slap af og sørg for at få så megen hvile som muligt. Ved en let forkølelse kan du som regel stadig gå på arbejde, men hvis du har feber, bør du blive hjemme

Husråd og naturlægemidler 

• Næseskylning med saltvandsopløsning kan hjælpe, når du er stoppet i næsen
• C-vitamintilskud og echinacea er populære husråd, som har en begrænset dokumenteret virkning mod forkølelse, men som muligvis kan forkorte sygdomsperioden lidt
• Hyldebærekstrakt kan både lindre forkølelsessymptomer og forkorte sygdomsperioden

Næsespray og mundspray 

• Næsespray mod stoppet næse kan lindre, hvis du er stoppet i næsen eller snottet, men må ikke anvendes i mere end 7-10 dage. Langvarig anvendelse kan nemlig medføre, at du bliver permanent stoppet i næsen. 
• Virushæmmende næsespray lindrer symptomer som stoppet næse, løbende næse, hoste og ondt i halsen. Til forskel fra almindelig næsespray mod stoppet næse kan virushæmmende næsespray også modvirke forkølelsen ved at mindske virusmængden og indkapsle virus i næsens slimhinde. Det forhindrer igen infektionen i at sprede sig og gør, at du slipper hurtigere af med forkølelsen. 
• Virushæmmende mundspray har den samme effekt som virushæmmende næsespray, men virker først og fremmest i mund- og svælgslimhinderne i stedet for i næsen. 

Lægemidler 

• Hostedæmpende medicin kan lindre vedholdende, tør hoste hos voksne og kan fås uden recept på apoteket. 
• Slimløsende medicin findes både til voksne og børn og kan hjælpe, hvis du har en besværlig hoste med meget og sej slim.
• Halstabletter/sugetabletter fås uden recept og kan lindre halsondet og hæmme infektioner i halsen. 
• Hovedpinepiller/febernedsættende lægemidler, kan anvendes efter behov for at lindre hovedpine, muskelsmerter og feber. De kan også tages mod feber, men må ikke anvendes unødigt, eftersom feber er kroppens naturlige måde at forsvare sig mod infektion. 

Influenzamedicin er receptpligtig og skal ordineres af lægen. Hvis dine forkølelsessymptomer ikke går over, men i stedet forværres, selvom du er blevet behandlet med receptfri produkter, bør du kontakte en læge. 

Tips i forkølelsestider: Sådan kan du modvirke forkølelse og influenza 

Hvis du er uheldig, kan forkølelsen eller influenzaen desuden slå til på det værst tænkelige tidspunkt, for eksempel inden en vigtig rejse eller operation. Heldigvis findes der flere enkle tips, som både kan mindske risikoen for at blive inficeret og lindre symptomerne, når forkølelsen eller influenzaen er en kendsgerning.

Tips, som kan modvirke forkølelse/influenza 

• Vask hænderne med sæbe ofte og længe. Omhyggelig håndvask er ekstra vigtig, før du spiser, og efter du har været på toilettet, pudset næsen eller befundet dig på steder, hvor virus ofte spredes, for eksempel i børnehaven eller bussen 
• Undgå at pille dig selv i ansigtet, især ved øjnene eller i næsen, med uvaskede fingre
• Undgå at møde eller i det mindste have nærkontakt med personer, som du ved er syge
• Sørg for at få tilstrækkeligt med søvn om natten. Studier har vist, at personer, der sover mindre end syv timer pr. nat, løber en tre gange større risiko for at blive forkølede end dem, der sover mere end otte timer
• Spis varieret og tag kosttilskud efter behov. Frugt og grøntsager indeholder meget C-vitamin og mange antioxidanter, som styrker immunforsvaret og holder slimhinderne sunde. Fed fisk og berigede mejeriprodukter indeholder D-vitamin, som er meget vigtigt for reguleringen af immunforsvaret. Visse risikogrupper kan desuden have brug for et tilskud af D-vitamin i det mørke vinterhalvår
• Sørg for at få regelmæssig motion. Træning i passende doser styrker immunforsvaret og modvirker mental stress, som er en af de medvirkende årsager til forkølelse
• Hold op med at ryge. Rygning kan skade slimhinderne og de fimrehår, der beskytter lungerne mod virus og bakterier, og kan også svække immunforsvaret
• Prøv en virushæmmende mund- eller næsespray. Produkter, som kan forhindre virus i at sætte sig fast på slimhinderne og dermed modvirke forkølelse, kan fås i håndkøb på nærmeste apotek
• Prøv naturlægemidler som echinacea. Studier har vist, at echinacea kan have visse forbyggende egenskaber. Dog er det uklart om effekten på sygdomsforløbet, og kan kræve ganske store doser. Vær opmærksom på, at echinacea kan være allergifremkaldende hos nogle personer
• Bliv vaccineret mod sæsoninfluenza, især hvis du tilhører en risikogruppe. Du kan kombinere vaccinationen med en virushæmmende næsespray som ekstra beskyttelse